CranioSacral terapi (også kendt som kraniosakral terapi) og er udviklet af Dr. John Upledger, handler om at skabe bedre sundhed og vækst i mennesket. Udøvere af CranioSacral terapi ved Upledger Institut bliver introduceret til de mangfoldige situationer af den menneskelige eksistens som kan påvirke vores helbred og velvære.
Uddannelsen er opdelt så man først lærer om de grovere dele af kroppen, senere når opfattelsesevnen og forståelsen øges, bliver de mere subtile emner introduceret. Det er meget forskelligt hvor lang tid det tager for den enkelte at opøve disse evner, men der er taget højde for det i kursus programmet. Du vælger dit eget tempo og det er ikke nødvendigt at fuldføre uddannelsen, ud over hvis du vil have CranioSacral terapi Diplom.
Vores pensum består af fem intensive kurser, hvor vi foreslår at der går mindst tre måneder mellem hver kursus. Derved har du god tid til at integrere de nye teknikker i din nuværende praksis og forberede dig til det kommende kursus.
Forudsætning for at kunne deltage i kurserne er at du er en kvalificeret behandler/terapeut eller har faguddannelse indenfor sundhed og helse. Vores pensum er undervist som videre- og efteruddannelse.***
Alle vores craniosacral undervisere er certifiserede som undervisere af Dr. John Upledger. Det er din garanti for kvalitet.
***(Nu findes der også mulighed at tage en grunduddannelse i de grundlæggende teknikker som er undervist i de første to moduler. I denne nye uddannelse som starter i august 2010, får du mulighed at tage et forløb med i alt 660 timers uddannelse inklusiv anatomi og fysiologi med fokus på craniosacral teknikker som hovedfag. Ved gennemførelse af dette forløb vil du have mulighed at blive registeret alternativ behandler RAB og blive momsfritaget af dine behandlinger. Kontakt os for mere information.)
CranioSacral terapi trin 1
CST-I
Fire dage, 32 timers efteruddannelse.
Forberedelse: Læs Your Inner Physician and You og CranioSacral Therapy (kap. 1-6) begge af Dr. John Upledger.
Kursus oversigt
- Palpere: grov - subtil, aktiv - passiv. De tre rytmer; hjerte, åndedræt og craniosacral.
- Bindevævet som et helkrops system, diagonale diaphragma, teknikker til forløsning af bækkenbunden, mellemgulvet, brystbenet og nakken.
- Bøjning og udstrækning af det craniosacrale system. (fleksion & ekstension)
- Stille punkt tilførelse incl. CV4.
- Retningsbestemmelse / ledelse af energi.
- Anatomiske forskydelser af kraniet og sutur.
- Craniosacral system som halvlukket hydraulisk system.
- Vandret og lodret kraniemembran systemer.
- Kraniemembranernes resistens ved stræk.
- Frontalløft.
- Parietal løft.
- Fortætning og udvidelse af sphenoid.
- Mobilisering af tindingen.
- Forskydelser af membranens system
- Dural membran evaluering, stræk og behandling
- Kæbeleddet og kæbeleddets teknikker
- 10 trins program
Efter kurset vil du være i stand til at palpere subtile biologiske bevægelser. Du kan bruge en kortfattet 10-trins protokol til evaluering og behandling af craniosacrale systemet. Den er let at integrere til dine nuværende behandlingsmetoder og forbedrer behandlingen hos folk med smerte og sygdom.
CranioSacral terapi trin 2
CST-II
Fire dage, 32 timers efteruddannelse.
Forberedelse: Vellykket fuldførelse af CST-I efterfulgt at rigelig selvstændig udforskning og dygtiggørelse af teknikker og praktisk træning. Obligatorisk læsning: Kapitel 7 og fremad i Dr. Upledger's CranioSacral Therapy og kapitlet om 'Temporomandibular joint' i CranioSacral Therapy II, Beyond the Dura.
Kursus oversigt
- Kraniedysfunktion.
- Gane, underkæbe og kæbeleddets dysfunktion.
- Helkropsevaluering.
- (Arking), energiarkade.
- Bindevævsbevægelse.
- Symmetri/asymmetri.
- CranioSacral bevægelse.
- Bevægelighed af Dural rygmembran.
- Bevægelighed mellem ryghvirvler.
- Energicyste.
- Regional afvikling, "Unwinding".
- SomatoEmotional Release®.
Kurset begynder med undersøgelse af kraniebundens dysfunktion udfra de teorier som blev brugt af Dr. William Sutherland, grundlæggeren af Craniel Osteopati. Du lærer hvordan du hensigtsmæssigt integrerer Sutherlands måder at behandle på, identificere og evaluere skader på og integrere dem i dit 10 trins program.
Du bliver undervist i vurdering og behandling af gane, hage og kæbeleddet og undersøgelse af tyggesystemet.
Efter kurset har du opnået at lokalisere og rette restriktioner i tænderne og begrænset bevægelser i kileben-gane-plovskæreben-overkæbe (spheno-palatino-vomero-maxillary) sammensætning. Du er i stand til at evaluere craniosacral rytmens vitalitet, motivation, følelsesmæssige tilstand og biokemiske dysfunktion. Du har mulighed for at overvære og deltage i et SomatoEmotionalRelease® forløb.
Efter dette kursus kan du tage "CST-teknikker" eksamen og få bevis på at du er Upledger's uddannet craniosacral terapeut og bruge bogstaverne CST efter dit navn.
CranioSacral terapi trin 3
SER-I
Fire dage, 32 timers efteruddannelse.
Forberedelse: Vellykket fuldførelse af CST-II, gennemlæsning af Dr. Upledger's undervisningsbog CranioSacral Therapy II, Beyond the Dura og læse SomatoEmotional Release and Beyond.
Kursus oversigt
- Introduktion til SomatoEmotional Release® og en historisk oversigt over udviklingen af energicyster SomatoEmotional Release® begreber.
- Lokalisering af energicyster.
- Teknikker til forløsning af stemmens vej og støtte til at udtrykke undertrykte følelser.
- Introduktion til ideen bag og brugen af terapeutisk billedsprog.
- Øvelse i samtaleteknik og kendskab til principperne bag det.
- Integrering af arbejdsmetoder med samtaleteknikker og billedsprog.
- Integrering af energi moduler, meridianer, chakraer, "Vectors and Axis".
SomatoEmotional Release® supplerer med fordel CranioSacral terapi da det er en terapeutisk metode til at give slip på tidligere traumer og oplevelser der har negative følelser knyttet til sig.
Du lærer specielle teknikker for energicyster og SomatoEmotional Release®. Det er for mange mennesker nødvendigt med en sådan forløsning for at give slip på deres dybeste smerte og sygdom. Teknikkerne gør det muligt at bruge CranioSacral terapi til at hjælpe patienten med at komme indtil dybere lag og få forløst disse. Ved at blive bedre til at lytte og fornemme får du en finere forståelse for verbale og ikke-verbale signaler. Herved støtter du klienten til at samarbejde med dig i at hjælpe dem selv.
CranioSacral terapi trin 4
SER-II
Fire dage, 32 timers efteruddannelse.
Forberedelse: Vellykket fuldførelse af SER-I, gennemlæsning af SomatoEmotional Release and Beyond af Dr. Upledger og læse Getting to Yes af Roger Fisher og William Ury. Dr. Upledger anbefaler at du også læser The Selfish Gene af Richard Dawkins og The Triumph of the Embryo af Lewis Wolpert.
Kursus oversigt
- Historie, koncepter og terapeutisk proces af psykosyntese, gestaltterapi og Jungs psykologi.
- Praktisk anvendelse og integration af psykosyntese, gestaltterapi og Jungs psykologi sammen med SomatoEmotional Release®, terapeutisk billedsprog og samtaleteknikker.
- Gennemgang af hals- og ganeteknikker til forløsning af stemmens vej.
- Metoder til at påkalde et indtrængende billede, bevare det og opdage dets formål.
- Redskaber til at lette dialogen mellem patientens forskellige bevisthedsniveauer.
- 10 trins program over billedsprog og samtaleteknikker.
- Øvelser i aktiv forestilling, arketyper, selv bevidsthed, samtaleterapi og billedsprog.
- Dream work.
- Opmærksomhed på craniosacral rytmen og vigtige detektorer.
På dette kursus er teknikkerne fra SomatoEmotional Release® integreret med forskellige kreative og samtaleterapeutiske metoder. Der bliver lagt vægt på helheden og healing af dig selv. Målet er en holistisk krop-sind tilgang til problemstillinger i henhold til patientens udvikling.
Kurset starter med gennemgang af gane og hals teknikker. De bruges til at støtte forløsning af undertrykte følelser. I kurset vil psykosyntese, gestaltterapi og Jungs psykologi blive introduceret og undervist.
Ved kombination af CranioSacral terapi, SomatoEmotional Release® og de tre forskellige psykologiske tilgange lærer terapeuten specielle metoder til at hjælpe deres patient til mere bevisthed om deres 'indre kerne/selv'. For at øge terapeutens egen bevidsthed bliver der lavet øvelser til at styrke ens relation mellem det bevidste og det ubevidste.
For at arbejde med SomatoEmotional Release® kræves en ekstrem følsomhed, og for patienten en tillidsfuld positiv tilgang til behandlingen. SER-II kurset lærer dig stor indføling i patientens problemer og specielle teknikker til at finjustere din samtaleteknik.
CranioSacral terapi trin 5
Advanced-I
Fem dage, 60 timers efteruddannelse.
Dette kursus tilbyder en ekstraordinær oplevelse for den seriøse CranioSacral terapi behandler. Under 5 intense dage vil du deltage i en intim 10 personers gruppe, hvor I arbejder sammen i 2 grupper af 5 deltager. I vil arbejde på at udvikle evnen til at forbygge sygdom og forbedre velvære. Der vil være en Senior UI Instruktør til at lede kurset. Hver formiddag er der diskussionsrunde og hver eftermiddag/aften er der multiterapeuter behandling, hvor I arbejder fire personer på en deltager ad gangen med supervision.
Ved fuldførelse af pensumet kan du tage eksamen og få Diplom i Upledger's CranioSacral terapi og du kan bruge bogstaverne CST-D efter dit navn.
Andre kurser i CranioSacral terapi
Ud over kompendiet tilbyder Instituttet andre kurser for at støtte behandleren i at udvikle sine evner, forfine de nuværende og bruge de tillærte teknikker i nye og anderledes situationer. For at deltage i disse kurser skal man ofte have afsluttet et vist niveau af kompendiet. Eksampel er kursus i behandling af spædebørn, "The Brain Speaks", "The Immune Response", "Reversal of Pathogenic Processes", "BioAquatics" etc.