|
Kraniosakral teknikker:
Det faglige indhold i faget kraniosakral teknikker er Instituttets kraniosakral terapi trin 1-5, (CST-1, CST-2, SER-1, SER-2 og Advanced-1), som er vores videre- og efteruddannelsesprogram. Dette efteruddannelsesprogram tilbydes til behandlere, der allerede har en grunduddannelse i en anden behandlingsform.
På efteruddannelsen er en stor del af pensum selvstudie, ligesom ansvaret for at lære, træne og kunne kraniosakral teknikkerne er deltagernes eget.
Der er nu også muligt at tage dette pensum selvom man er ikke faguddannet i forvejen indenfor sundhed eller terapi.
Forudsætningen er at udover at gennemgå ovenstående kurser, skal du også tage to dager opfølgning/fordybelse af hvert trin, inden du får lov til at fortsætte til næste trin. De ekstra 2--dagers kurser bliver kaldt CST-1a, CST-2a, SER-1a og SER-2a.
Uddannelsen indeholder en afsluttende eksamen, der kvalificerer deltagerne til at arbejde professionelt med Upledgers kraniosakral teknikker, denne eksamen er Upledger Instituttets certificering af terapeuten. Denne certificering kræver at hele uddannelsen (inklusiv anatomi og fysiologi) er gennemført og eksamen bestået.
Erfaring har vist, at der er endog meget stor forskel mellem Upledgers teknikker og måder at arbejde med kraniosakral terapi, og andre skoler, der tilbyder undervisning i kraniosakral terapi, og derfor er det nødvendigt at gennemføre denne del af uddannelsen her på Instituttet for at få lov til at gennemføre eksamenen.
* Undervisningen opfylder sundhedsstyrelsens krav om 250 timers hovedfag (kraniosakral teknikker). Som undervisningsmateriale anvendes Studiehæfterne fra trin 1-4, og CranioSacral Therapy og CranioSacral Therapy Beyond the Dura, og SomatoEmotional Release and Beyond alle af Dr. John E. Upledger.
Undervisere:
Upledgers Skandinaviske Institut har det overordnede og praktiske ansvar for undervisningen.
Underviser i kraniosakral teknikker vil være August Axelsson, certificeret underviser hos Upledger Instituttet. Uddannet og godkendt som underviser i CST-1, CST-2 & SER-1. Gæstelærere, certificerede og godkendt af Upledger instituttet, vil varetage den yderligere undervisning i dette fag. |